Chips og kanel

  • 1987
  • 5 afsnit
  • Skrevet af: Erik Thygesen og lytterne
  • Instruktion: Carsten Grønning
  • Musik: Bent Hesselmann
  • Medvirkende: Søren Lænkholm, Susanne Lundberg, Henrik Larsen, Kit Eichler, Margrethe Koytu, Henrik Koefoed, Kristian Halken, Anne-Vibeke Mogensen, Kirsten Cenius, Lea Brøgger og Rikke Wølck
  • Handling: Radioteatrets såkaldte lytterspil, Chips og kanel”, handler om fremtidens forbrydelse. En mellemstor virksomhed – krydderier engros – har over en periode gennemført en omlægning af en masse af firmaets funktioner til edb. Sidste fase er ved at være afsluttet. Men omlægningen har været fuld af problemer. De ansatte er rasende. Deres lønudbetalinger er endt i det rene kaos. Opgørelserne omkring deres flex-tid er mildt sagt utroværdige. Ansatte bliver sendt på ferie og sat på overtid indenfor samme arbejdsdag. Andre frygter at deres ansættelse er i fare, og de diskuterer åbenlyst, hvordan de måske kan sabotere teknikken. Og politiet har travlt: Flere millioner kroner er lige så stille blevet overført fra firmaets konto til…? Det er situationen den dag direktøren for krydderifirmaet ved en lille festlighed skal indvie den sidste del af overgangen til edb.
  • Efter hvert afsnit tog seriens forfatter og instruktør telefonerne og lod sig inspirere af lytternes input til næste afsnit serien – dvs. lytterne havde indflydelse på hvordan serien skulle udfolde sig.