Med en blanding af ironi og naivisme og ved brug af mange konventionelle skabeloner skildres “den fattige drengs” hårde rejse op gennem klassesamfundet, hvor han arbejder sig op fra ingenting. Jes Bonde ser denne personlige opstigning som parallel til imperialismens metoder og strategier. Han afslutter det tilsyneladende uskyldige eventyr med en skarp kritik af Nordens største handelsimperium, ØK.