- 1979
- 1 afsnit
- Skrevet af: Peter Ronild
- Instruktion: Peter Ronild
- Musik: Fuzzy og Leo Carpato
- Medvirkende: Volmer Sørensen, Henning Jensen, Bendt Rothe., Finn Nielsen, Jens Østerholm, Gyrd Løfqvist, Mime Fønss og Jan Hillers
- Handling: I radiospillet “Hr. Bimmlers safari” bliver reporteren til en digter, og rollerne blandes sammen. Gennem et interview får vi et tilbageblik på nutiden, set fra en fremtid, hvor oliekrisen har nået sit yderste punkt, og olien er helt sluppet op. I denne fremtid tjener sheikerne penge ved at modtage atomaffald i de gamle olieborehuller. Plastik, der er baseret på olie, er blevet lige så sjældent og værdifuldt som guld. Den overbefolkede jordklode har ført til, at man nu jager mennesker over en vis alder. Der findes ikke længere “mimrekort” til offentlig transport; i stedet kan man skaffe sig et gult overlevelseskort, enten gennem kamp eller ved køb. Kort sagt: det handler om menneskets overlevelse under ekstreme forhold! Vi, nutidens mennesker, har overlevet ved at bygge reder i trækronerne, ligesom aberne gjorde før os.