Stykket skildrer øen Manolitien – en fiktiv, primitiv ø i et eksotisk sydlandsk hav. Øen er en sammensætning af elementer fra turistdestinationer som Afrika, Italien og De Kanariske Øer, altså en syntese af drømmedestinationer, hvor befolkningen er mørkhudet, passioneret og naturlig. Her har vi, takket være vores kultur, penge og evne til at undertrykke, opnået magten. Ud over sproglederen spiller to unge manolitere, Manolita og Manolito, centrale roller. De illustrerer det, sproglederen beskriver, men efterhånden vokser deres modstand, da sprogkursets fremstilling af det fjerne folk også udvikler sig til en form for undertrykkelse og tyranni.