Spring til indhold
- 1936
- Skrevet af: Rudolf Värnlund og oversat af Erik O. Hansson
- Medvirkende: Eyvind Johan Svendsen, Emma Wiehe, Gerhard Jessen, Poul Juhl, Tavs Neiiendam, Elith Pio, Egill Rostrup, Kaj Mervild og Svend Melsing
- Handling: “Føreren” følger Max Brant, der vender tilbage til sin fødeby efter 30 år som en triumferende leder. Som fjortenårig flygtede han hjemmefra og sluttede sig til revolutionære, hvilket førte til en dødsdom for oprør, som han kun undgik i sidste øjeblik. Nu fejres hans fødselsdag i det gamle hjem, hvor minder om barndommens ydmygelser vækkes til live, især fra stedfaderen og stedsøskende, der behandlede ham dårligt. Det eneste lyspunkt fra hans barndom var venskabet med Karl Henning, som stadig står stærkt i hans erindring og har motiveret ham gennem årene. Midt under fejringen opdager han, at Karl Henning er dødsdømt for at organisere opposition mod styret. Føreren får eksekutionen udsat og mødes med sin gamle ven. Han tilbyder ham benådning på betingelse af troskab mod regimet eller neutralitet, men Karl Henning nægter at gå på kompromis med sin retfærdighedssans. Stykket kulminerer i spørgsmålet: Vil Føreren lade dommen stå ved magt, eller vil han trods alt benåde sin barndomsven?