Spring til indhold
- 1980
- 6 afsnit
- 1. Kontrakten
- Handling: Hassan tager sine forsørgerpligter meget alvorligt, så det bekymrer ham også at have ansvaret for sin gamle far, når inflationen hjemme i Tyrkiet er helt oppe på 45%. Men er løsningen blot overarbejde?
- 2. Dansk stil
- Handling: “Hvorfor skal man arbejde så meget?” spøger Hasans ældste Ali. Hasan bli’r vred, for der er ting ved dansk stil, han bestemt ikke er glad ved.
- 3. Støvsugeren
- Handling: Kezban har i lang tid døjet med den gamle støvsuger, så lige da hendes mand kommer hjem med en splinterny, er hun meget lykkelig. Men rigtig tilfreds bli’r hun først, da den kommer ud af huset igen.
- 4. Lejlighed gør hippie
- Handling: Hvor ofte får man en ny lejlighed lige ind af døren? Hele familien Deniz er overbeviste om, hvor lykkelige de nu vil blive, men svoger Ahmet er af en anden mening.
- 5. Se hunden
- Handling: En bøn fra bedstefar Husein om besøg sætter hele familien i gang med at tænke, drømme og kigge biler. Men hvem har man til at køre den, hvis også Deniz’eme vælger at tage hjem på ferie i en brugt vogn?
- 6. Kørekortet
- Handling: Ayse får ikke nogen god start som sin mors husmor-afløser. Godt, at far Hasan er for forkølet til at smage, at risene er brændt på. Og heldigt, at storebror Ali igen er begyndt at komme for sent til aftensmaden.
- Skrevet af: Leif Petersen og Murat Alpar
- Instruktion: Niels Damkjær
- Teknik: Niels Larsen
- Producer: Jørgen Ditzel
- Medvirkende: Mogens Brix-Pedersen, Else Benedikte Madsen, Anne Wedege, Pia Trøst Nissen, Lars Lønnerup, Bo Samuelsen, Ole Larsen og Murat Alpar
- Handling: “Familien Deniz” er en serie på seks radiospil, der med varme og humor skildrer en tyrkisk indvandrerfamilies hverdag i Danmark. Fortællingen følger Hasan, som forlod sin lille tyrkiske landsby for at skabe et bedre liv i Danmark. Senere fulgte hans familie efter, og vi hører, hvordan de tilpasser sig det danske samfund, samtidig med at de bevarer deres rødder og traditioner. Hasan tager sine forsørgerpligter meget alvorligt. Udover at sikre familiens liv i Danmark, føler han sig også ansvarlig for sin gamle far i Tyrkiet – en opgave, der bliver vanskeligere, da inflationen derhjemme når op på 45 %. Gennem familien Deniz får vi et indblik i deres drømme, håb og de udfordringer, de møder i mødet mellem to kulturer.