Spring til indhold
- 1963
- 7 afsnit
- Skrevet af: Finn Havrevold og oversat af Lisbeth Henriksen
- Instruktion: Christen Møller
- Medvirkende: Christoffer Bro, Hugo Herrestrup, Hannah Rahlff og Einer Reim
- Handling: “Brænding” fortæller historien om to skolekammerater, Jørn og Ulf, der er henholdsvis 15 og 17 år gamle. Begge føler en trang til at komme væk hjemmefra i sommerferien, og derfor beslutter de sig for at tage på en sejltur rundt i den norske skærgård. Turen varer to til tre uger, og de sejler i Ulfs båd Aurora. I begyndelsen er venskabet mellem Jørn og Ulf præget af munterhed og et forholdsvist tilfældigt kammeratskab, men efterhånden udvikler deres forhold sig til at blive mere anspændt. Konflikten opstår for alvor, da Ulf afslører sig som tyv overfor Jørn, mens de lægger til i havnen ved Jomfruland syd for Arø. Tingene tager en dramatisk drejning, da det viser sig, at Ulf også har stjålet den båd, de sejler i, hvilket fører begivenhederne mod et stort klimaks.