Spring til indhold
- 1980-1981
- 10 afsnit
- 1.
- Handling: Den unge jyske godsejer Torben Dihmer, et politisk føreremne, lider af en dødelig sygdom og har i de sidste tre år levet en fuldstændig isoleret tilværelse på sit godt »Favsingholm«, da han får besøg fra København…
- 2.
- Handling: Den – som man troede – dødsmærkede Torben Dihmer fatter efter sin næsten mirakuløse helbredelse nyt livshåb. Drevet af sin genopvågnede forelskelse i minister- datteren Jytte Abildgaard rejser han til den lille middelhavsby, hvor Jytte og hendes mor samt flere andre danske er på kurophold.
- 3.
- Handling: Jytte Abildgaard og hendes mor har efter hjemkomsten fra Italien søgt tilflugt på herregården Storeholt på Fyn, familiens ejendom der bestyres af den uduelige og forgældede jæger mester John Hagen. Egnen er optaget af det forestående rigsdagsvalg. (Hvortil jægermesteren søger opstilling, støttet af partiets gamle høvding, fhv. konseilspræsident Enslev. En modkandidat indfinder sig på Storeholt – pastor Johannes Gaardbo som bejler ikke alene til vælgernes, men også til Jyttes gunst.
- 4.
- Handling: Med partihøvdingen Enslevs besøg på Storeholt og hans tale ved folkemødet i Strige Skov kulminerer spændingen omkring opstillingen af kredsens kandidat til rigsdagsvalget. Bliver det jægermester Hagen, eller pastor Johannes Gaardbo – som i alt fald Jytte Abildgaard er stærkt fængslet af?
- 5.
- Handling: I København, hvortil handlingen nu henlægges er Mads Vestrup i vinden som vækkelsesprædikant, snart også som bidragsyder til Enslevs partiblad »Femte Juni«. Enslev rammes af apopleksi og fører fra sygesengen sin kampagne mod det politiserende præsteskab. Jægermesteren har kronede dage som nybagt rigsdags mand, hans kone Vilhelmine med en frisk elsker, og i Jytte Abildgaards nærhed viser sig en ny bejler, den mondæne portrætmaler Karsten From.
- 6.
- Handling: Det politiske spil strammer til omkring den syge Enslev, hvis intriger er ved at kompromittere hele partiet. En afværgemanøvre fra fru Berthas side mislykkes, og parti- bladet »FEMTE JUNI« forkynder en ny linje – med klar afstandtagen fra den gamle partihøvding. Også i den private kreds huserer krisen: jægermester Hagens tilværelse nedbrydes, og Jytte Abildgaard slynger visse sandheder i hovedet på den både kunstnerisk og menneskeligt anløbne Karsten From
- 7.
- Handling: Handlingen flyttes på ny til Fyn, hvor godset Storeholt helt er overtaget af grosserer Søholm, hvis lykke over ophøjelsen i godsejerstanden formørkes af kludder med helbredet. Mellem Gaardbo-brødrene, lægen Povl og præsten Johannes, hersker mis stemningen fortsat, yderligere næret af egnens nidkære tagen parti.
- 8.
- Handling: Den politiske uro tilspidses. Gamle Enslev spiller stærkt ud for at bryde Tyrstrups alliance med præsteskabet. Den gejstlige fløj vil befæste sin stilling med stiftelsen af et nyt blad, hvortil både pastor Gaardbo og Mads Vestrup skal knyttes. Torben Dihmer vender hjem fra udlandet. Og Jytte Abildgaard forlover sig.
- 9.
- Handling: Jytte Abildgaard gifter sig med Karsten From, som bliver hende en højst problematisk ægtemand. Barndomsveninden Meta og hendes mand lægen Povl Gaardbo er tvunget bort fra Storeholt og har nu slået sig ned i København, hvor tvillingebroren, pastor Johannes Gaardbo vinder stadig større gehør for sin forkyndelse.
- 10.
- Handling: I nederlagets og dødens tegn går fortællingen til ende. På Favsingholm bukker Torben Dihmer under for sin sygdom, og i København er også Jytte Abildgaards dage talte. På den politiske scene fortsætter skærmydslerne mellem reaktionens præsteskab og de reformvenlige kræfter – og mellem de liberale partifolk indbyrdes.
- Skrevet af: Henrik Pontoppidan og dramatiseret for radio af Jørgen Ljungdalh
- Instruktion: Palle Skibelund
- Medvirkende: Henning Jensen, Lane Lind, Berthe Qvistgaard, Nis Bank-Mikkelsen, Henning Palner, Malene Schwartz, Erik Mørk, Olaf Ussing, Jesper Langberg, Bjørn Watt Boolsen, Grethe Sønck, Ingrid Matthiessen, Poul Thomsen, Benny Bjerregaard, Buster Larsen, Benny Hansen, Tove Maes, Holger Juul Hansen, Hanne Løye, Preben Mahrt, Lars Lohmann, Hardy Rafn, Baard Owe, Ole Larsen, Eik Koch, Ejner Federspiel, Knud Hallest, Lilli Hegelund, Jørgen Kiil, Bertel Lauring, Birgit Conradi, Karen Berg, Helge Kjærulff-Schmidt, Kirsten Søberg, Astrid Villaume, Birgit Sadolin, Poul Petersen, Holger Perfort, Lillian Tillegreen, Solveig Sundborg, Asta Esper Andersen, Sam Besekow, Ingolf David, Troels Munk, Beatrice Palner, Elin Reimer, Paul Hagen, Mime Fønss, Valsø Holm, Morten Eisner, Jannie Fauerschou, Ebba Nørager, Else Pedersen, Henning Nielsen, Kurt Ravn, Jørgen Bidstrup, Jørgen Beck, Søren Weiss, Lise Schrøder, Ulla Lock, Lise Thomsen og Ulrik Cold