Nibelungens ring (Fabulatoriet)
- 2003
- 4 afsnit
- 1. Rhinguldet
- Handling: Nibelungsringen er i virkeligheden en opera af Wagner, der spilles over fire aftener. Men i Fabulatoriets udgave kæmper fortælleren en kamp for at få spillerne til at lade være med at synge! I første del, Rhinguldet, der er forhistorien til den lange saga, vrimler det med havfruer, sortalfer og vrede guder. Heldigvis får fortælleren assistance af bogormen Røde Orm, der hjælper med at holde tråd i de gamle sagn, som har inspireret til operaen.
- 2. Valkyrien
- Handling: Fik man ikke hørt første afsnit, er det ikke noget problem. I virkeligheden begynder eventyret om Nibelungsringen først for alvor med denne del af operaen. Valkyrien er navnet på Odins kvindelige hjælpere, der ridder de slagne til Valhal. Men hvad sker der, hvis en Valkyrie ikke lystrer? Vil Siegmund vinde duellen, så han kan få sin elskede Sieglinde, selvom hun er gift med Hunding? Er Odin i virkeligheden under tøflen? Og lykkes det fortælleren og hans ven bogormen Røde orm at få tæmmet spillerne, så de holder sig fra at skråle løs?
- 3. Siegfried
- Handling: Fabulatoriets sangløse opera bliver ikke mindre forvirrende, efterhånden som den skrider frem! Tredje afsnit af sagaen om Nibelungens ring handlerom Siegfried, der er søn af Siegmund og Sieglinde, som var kærester og tvillinger på samme tid. Meget indviklet, men heldigvis har bogormen Røde Orm styr på historien, der bringer helten Siegfried ud på en tur for at lære frygt at kende. Og hvad sker der egentlig med sådan en helt, når han får en drageagtig lindorms blod i munden? Og hvad hvis Odin vil forhindre Siegfried i at møde kærligheden? Det er også i dette afsnit, at sværdet Nothung for alvor kommer ind i historien.
- 4. Ragnarok
- Handling: Ragnarok er den sidste af de fire lange operaer om Nibelungens ring. I dette afsnit af Fabulatoriets sangfrie opera forlader bogormen Røde Orm serien i vrede over at blive sammenlignet med en regnorm! Men under alle omstændigheder skal det blive spændende at høre om Siegfrieds møde med Alberich Sortalfs søn. Og hvad med ringen og dølgehjelme – har de noget med Ragnarok at gøre?
- Skrevet af: André Andersen med udgangspunkt i Nibelungens Ring af Richard Wagner
- Instruktion: André Andersen
- Tilrettelæggelse: André Andersen
- Teknik: Gianna Giacomello
- Medvirkende: André Andersen, Jacob Sønder, Sune Svanekier Petersen og Signe Manov
- Handling: En frustreret fortæller prøver at holde styr på sangerne, der allerhelst vil synge hele tiden. Men med hjælp fra bogormen Røde Orm, lykkes det ham at holde historien på sporet – næsten uden de højtidelige operastrofer!
- Sendt som en del af P2 børneprogrammet ‘Fabulatoriet’.