Spring til indhold
- 2003
- 24 afsnit
- Skrevet af:
- Instruktion:
- Musik: Jannik Tai Mosholt og Jesper Andersen
- Musikken fra julekalendere er fremført af: Simon Kvamm, Tue West, Per Vers, Maya Albana m.fl.
- Medvirkende: Anne-Marie Helger, Helle Dolleris, Esben Pretzmann, Rune Tolsgaard, Allan Hyde, Nicolai Mads Kaae og Monica Schlægelberger
- Handling: ‘Villys jul’ handler om 12-årige Villy, der står på skateboard og går i skole – og alle mulige andre ting, som børn på hans alder nu gør. Der er bare lige det lille ‘men’, at haner nisse. Villy bor sammen med sine forældre inde midt i byen, i et højt hus, helt oppe på loftet. Villys far arbejder på Julemandens værksted, som ligger inde i byen, og moren arbejder på et plejehjemfor gamle nisser. Derudover har Villys mor en lidenskabelig passion for grød. Det får Villy at føle hver eneste dag. Han får nemlig risengrød til morgenmad, risengrød på madpakken, risengrød til aftensmad. Altid grød, og det er Villy efterhånden blevet lidt træt af. Villy har det også svært i skolen, hvor specielt lærerne synes det er helt vildt interessant her op til jul, at Villy sådan er nisse. Villy har heldigvis en god ven i den tyrkiske dreng Ali, som går i samme klasse som Villy. Ali står også på skateboard, og de to drenge øver sig tit på rampen nede i gården En dag støder de på nissepigen Esmeralda, som også står på skateboard, og er meget bedre end de to drenge. Nede på første sal i samme opgang som Villybor Den Gode Fe. Engang var hun en smuk ung fe, som rejste hele verden rundt og opfyldte ønsker for børn. Nu er hun blevet gammel og blind, og opholder sig mest i sin lejlighed. Men hun elsker når Villy kigger forbi – så finder hun gerne en citronvand frem. Den Gode Fe har engang været kærester med Julemandens lillebror. Ja der er ikke mange der er klar over det, men Julemanden har faktisk en lillebror, og han hedder Flemming. Flemming er efterhånden blevet vanvittig jaloux på sin storebror. Altid fik han alle fanbrevene, alle pigerne – men Flemming han fik ingenting. Så nu har Flemming tænkt sig at stjæle alle Julemandens gaver, for at blive den nye Julemand, og det prøver Villy og Ali at sætte en stopper for.