Damasktrommen

Den aldrende kontorbetjent Iwakichi arbejder i et advokatkontor i Tokyo. Fra sit vindue betragter han den smukke Hanako Tsukioka, som kommer i en fashionable modesalon i bygningen overfor. Han forelsker sig lidenskabeligt i hende og sender hende kærlighedsbreve, selv om de aldrig har talt sammen. Hanakos omgangskreds beslutter at gøre nar af den gamle mands følelser. De giver ham en lille tromme med besked om, at Hanako vil gengælde hans kærlighed, hvis han kan spille så højt på den, at hun kan høre det. Men trommen er beklædt med damask og kan derfor ikke frembringe nogen lyd. Iwakichi forsøger fortvivlet at opfylde betingelsen. Da han opdager bedraget og indser, at hans kærlighed er blevet gjort til grin, tager han sit eget liv. Men døden sætter ikke punktum for historien. Hans genfærd vender tilbage og konfronterer Hanako, som nu må forholde sig til konsekvenserne af sin grusomhed. Et mørkt og poetisk drama om ulykkelig kærlighed, ydmygelse, skønhed, alderdom og grænsen mellem liv og død.

Mishimas stykke blev offentliggjort i det japanske tidsskrift Chūōkōron i januar 1951 og havde japansk scenepremiere i 1952. Det bygger på et klassisk Nō-drama af samme navn, hvor en gammel gartner forelsker sig i en prinsesse og narres til at spille på en tromme, der ikke kan give lyd fra sig.