Spring til indhold
- 2012
- 4 afsnit
- Skrevet af: Thomas Bjerregaard Nielsen
- Instruktør: Thomas Bjerregaard Nielsen
- Producent: Thomas Hedemann
- Medvirkende: Mille Lehfeldt, Mikael Birkkjær, Mikkel Boe Følsgaard, Ulla Henningsen, Ole Lemmeke og Henrik Prip
- Handling: ‘Congo’ er historien om en ung kvinde, der havner i et land, der bærer på en drabelig forhistorie og stadig bløder efter en voldsom borgerkrig. Et land, hvor alle de regler, vi kender, er sat ud af spil. Et land, der fortærer de mennesker, der ikke har styrken til at stå imod. Ea er næsten færdig som læge, og har fået stilling i en NGO for voldsramte kvinder i Congo. Men Ea har også et andet formål med sin rejse. Hun vil se det Congo, hvor hendes afdøde far brugte det meste af hendes barndom. Med sig har hun et billede af en smuk afrikansk kvinde, som hun har fundet i faderens ting. Den kvinde vil Ea finde. Hun får hjælp af den unge forsker Robert, spillet af Mikkel Boe Følsgaard. Sammen stykker de sig frem til sandheden om Eas fars liv i Congo. Men det bliver Eas dragende chef Nicola, spillet af Mikael Birkkjær, der hjælper Ea det sidste stykke vej mod vished. Sammen tager de til det østlige Congo, hvor sandheden om Eas far måske skal findes. En rejse, der bliver fatal for dem begge.