Evangelisterne

  • 2010
  • 4 afsnit
  • Skrevet af: Jacob Weis
  • Instruktør: Anders Lundorph
  • Producent: Thomas Hedemann
  • Medvirkende: Jens Jørgen Spottag, Jesper Asholt, Ann Eleonora Jørgensen m.fl.
  • Handling:
  • ‘Evangelisterne’ er en thriller om religion, mord og misbrug. Og om hvordan grådighed og menneskelig svaghed kan ende i katastrofe. John Erik (spillet af Jens Jørgen Spottag) er filialchef i Hillerød Andelskasse, hvor han har arbejdet i årevis. Han keder sig både på arbejdet og med konen og teenagedatteren. Hans eneste fornøjelse er affæren med elskerinden Eva (Ann Eleonora Jørgensen), som han forkæler med dyre gaver. Også lidt for dyre gaver. Han har måttet begå underslæb i banken for at få råd til Eva, og nu skylder John Erik en million. Derfor er John Erik et let offer for Johannes (Jesper Asholt), lederen af den religiøse sekt Evangelisterne, som vil opføre en kæmpemæssig katedral i landsbyen Udløse. Johannes tilbyder at redde John Erik Graae ud af hans knibe i banken, hvis bankmanden til gengæld kan give ham et lån på 15 millioner kroner. Desværre er penge ikke alt, hvad Johannes ender med at kræve af bankmanden, og prisen for samarbejdet med sektlederen ender med at blive meget høj.