Romulus den store

  • 1964
  • 1 afsnit
  • Skrevet af: Friedrich Dürrenmatt og oversat af Tørk Haxthausen
  • Instruktion: Torben Anton Svendsen
  • Medvirkende: Gunnar Lauring, Birgitte Federspiel, Annemette Svendsen, Bjarne Forchhammer, Freddy Koch, Walt Rosenberg, Einar Juhl, Torkil Lauritzen, Elith Pio, Asbjørn Andersen, Karl Stegger, Jan Methling, Olaf Ussing, Peter Marcell, Helge Kjærulff-Schmidt, Svend Bille, Arne-Ole David, Knud Hilding, Bertel Lauring og Bent Vejlby
  • Handling: Handlingen i “Romulus den Store” udspiller sig over et døgn, fra morgenstunden den 15. marts til den 16. marts 476 e.Kr. i kejser Romulus’ residens i Campanien. Dürrenmatt lader frit sine karakterer udfolde sig i denne historiske situation, som repræsenterer de vestromerske riges sidste timer. Under ledelse af Odoaker, spillet af Olaf Ussing, har germanerne besejret de romerske hære og marcherer nu gennem Italien. Trods den overhængende trussel vælger kejseren at fokusere på sine egne interesser denne skæbnesvangre morgen på sit landsted, hvor han er optaget af hønsehold. Han afviser ministrenes forslag om en total krigsindsats, idet han mener, at en sådan krig, som han altid har betragtet som en forbrydelse, blot ville udvikle sig til vanvid. I stedet accepterer han forslaget om at finde et nyt motto, der kan konkurrere med germanernes “For frihed og livegenskab”, og vælger “For hønseri og landbrug”. Som kejser har han haft én intention: at afskaffe det romerske imperium med dets vold og undertrykkelse af andre folkeslag. Nu ser han muligheden for at realisere dette ved Odoakers hjælp. Romulus tror, at når germanerne kommer, vil de bringe en bedre civilisation end den, de selv lever i. Han møder Odoaker, men opdager snart, at også han er et menneske, hvilket gør, at det historiske forløb tager en uventet drejning i forhold til Romulus’ oprindelige planer.