Blåklokker

Værket er opbygget som en fragmenteret depressionsjournal. Stemmer og billeder kredser om en tilstand, hvor hverdagen mister retning, og den indre oplevelse bliver vigtigere end ydre begivenheder. Det er derfor ikke et klassisk plot med tydelig begyndelse og slutning, men en dramatisk registrering af depressionens rytme, gentagelser og forskydninger.