Ballon-skipperen

Den almindelige kontorassistent Adam Smith lever et beskedent familieliv med sin kone Barbara og deres børn, mens endnu et barn er på vej. Hans største drøm er at få lov til at flyve i ballon. Da han fortæller en radioreporter om sit ønske, griber en smart reklamemand straks muligheden for at omsætte drømmen til en opsigtsvækkende reklamebegivenhed. Adam sendes til vejrs i en ballon, mens radiolytterne følger hans færd og undervejs bombarderes med reklamebudskaber. Men reklamefolkene nøjes ikke med at udnytte selve ballonfærden. For også at tiltrække et livsforsikringsselskab og et begravelsesfirma arrangerer de en dramatisk ulykke ved at lade luften sive ud af ballonen. Adam må redde sig med faldskærm og ender på hospitalet med brækkede ben og sine illusioner knust. Gennem den absurde historie udstiller Hans Ditlev et reklamesamfund, hvor selv menneskers drømme, ulykker og liv kan gøres til salgsvarer.

Satirisk hørespil om reklamebranchens kommercialisering af menneskers drømme og oplevelser. Stykket blev udsendt i en periode, hvor reklamefinansieret radio gennem Radio Mercur var blevet en del af den danske medievirkelighed.

En samtidig anmeldelse (Berlingske Tidende 13. januar 1962) med overskriften "Reklamens ballon" kritiserede stykket for at trække sin satiriske grundidé for langt ud og for en instruktion, der manglede tempo. Til gengæld blev Louis Miehe-Renard og Tove Maës fremhævet som velvalgte i hovedrollerne, mens Preben Mahrt blev bemærket for sin efterligning af Radio Mercurs reportagestil.