Familien Skov

Familien Skov

År
1988
Afsnit
5 afsnit
  • 1. Sundt og ikke mindst inspirerende
    • Handling: Det går godt. Det går ufatteligt godt hjemme hos Familien Skov. Bortset fra, at husets datter altid hænger i telefonen, at farmand er ude af stand til at kommunikere med hende, at hunden Busser stinker værre end nogensinde og at mor har fundet sig en sundhedsguru, der kun anbefaler vegetarisk madlavning. Det første afsnit ud af i alt fem, hvor vi forsøger at følge med i balladen om Familien Skov.
  • 2. Det er altså kun for sjov
    • Handling: Hr. og Fru Skov har fundet en meget spændende bog på biblioteket. Den handler om at være mand og kvinde og om at kunne gøre “det der”… på mange flere måder end man aner. Børnene sendes i beyn – og så er de endelig helt alene…
  • 3. Hunden ligner Henning
    • Handling: Farfar og farmor kommer på et af deres sædvanlige trivielle søndagsbesøg. Claus forsøger at slå Busser ihjel med en overdosis hash. Det lykkes ikke, for mor finder portionen, tror det er basilikum og hælder den i maden. Ingen bryder sig særlig meget om mors mad den aften, på nær naturligvis bedsteforældrene – der høfligt spiser rub og stub. Det blir en underlig aften.
  • 4. Sku’ vi ikke ta’ og få snakket lidt ud?
    • Handling: Mors sundhedsguru, Ove Belling, kommer på besøg. Det stiller hr. Skov på en voldsom prøve, eftersom der er landskamp i fjernsynet samme aften.
  • 5. De blødkogte ægs dag
    • Handling: Bussser boller fru Petersens puddel mere skæv end nogensinde. Hr. Skov stikker af til Tahiti med to solbrændte skønheder.
Forfatter
Idé, tilrettelæggelse og instruktion
Handling
Familien Skov fortsætter traditionen fra tidligere familiedramaer og skildrer livet inden for husets fire vægge. Serien blander humor, alvor og absurditet, mens den følger familiens oplevelser med skæve bedsteforældre, sexlege, en grøn guru og drømme om et andet liv.