“Græs” begynder med en simpel situation: en ung mand og en ung kvinde befinder sig på den endeløse steppe. Her får de en drømmeagtig oplevelse af hele verdens åndedræt og rædsel. Stykket skaber en symfoni af lyde og stemmer, som på knap halvanden time skildrer menneskehedens følelsesregister fra ekstase og glæde til ydmygelse, bitterhed og frygt. Som en af de få replikker udtrykker det: Der findes kun ét menneske i verden, og det menneskes navn er alle mennesker.