Kilder, research og metode

Lyddramatik.dk bygger på research i historiske programoversigter, aviser, arkiver, kataloger, bøger og bevarede lydoptagelser. Her kan du se de vigtigste kilder og den metode, der bruges til at samle, kontrollere og formidle oplysningerne på siden.

De vigtigste kilder

Ikke alle produktioner kan dokumenteres fra én enkelt kilde. Derfor bliver oplysninger ofte fundet ved at kombinere flere af nedenstående kilder.

Alle tiders programoversigter

En af de vigtigste grundkilder til ældre DR-udsendelser. Bruges især til titler, udsendelsesdatoer, kanaler, programtekster, medvirkende og krediteringer.

Gå til DR’s programoversigter →

Det Kgl. Bibliotek

Mediestream

Historiske aviser bruges til samtidige programomtaler, anmeldelser, annoncer og handlingsbeskrivelser. Mediestream er særligt vigtig, når DR’s programoversigter ikke indeholder et egentligt handlingsreferat.

Gå til Mediestream →

Det Kgl. Bibliotek

DR-arkivet

Bruges til at søge efter bevarede radio- og tv-udsendelser og til at kontrollere metadata som titel, tidspunkt, beskrivelse og kanal. Hvor en udsendelse kan høres, kan selve lydmaterialet også indgå i kontrollen.

Gå til DR-arkivet →

Bibliotekskatalog

Bibliotek.dk

Bruges til bibliografiske oplysninger om bøger, dramatekster, lydudgivelser, forfattere, oversættere, udgaver og andre materialer, der kan belyse en produktion.

Gå til Bibliotek.dk →

Det Kgl. Bibliotek

Samlinger og bibliotekssystem

Det Kgl. Biblioteks øvrige søgeindgange bruges til bøger, tidsskrifter, tryksager, lydmateriale og andre arkivalier, når en produktion kræver yderligere research.

Find materiale hos Det Kgl. Bibliotek →

Trykt opslagsværk

De musiske udsendelser. DR 1925–1975

Trebindsværk redigeret af Felix Nørgaard, Harald Krebs og Waldemar Wolsing. Bruges som et af flere historiske opslagsværker til oplysninger om DR’s radioteater, produktioner og personer i perioden 1925–1975.

Se bibliografisk registrering →

Andre materialer, der indgår i researchen

Ud over de faste opslagstjenester bruges forskellige typer originalt og sekundært materiale afhængigt af den enkelte produktion.

Bevarede lydoptagelser Optagelser bruges til at kontrollere titler, roller, krediteringer, handling og andre detaljer.

Programblade og programoversigter Trykte og digitaliserede programmer kan rumme oplysninger, som ikke findes i senere katalogregistreringer.

Samtidige avisudklip Programomtaler, annoncer og anmeldelser bruges blandt andet til at finde handlingsbeskrivelser og samtidige oplysninger.

Bøger og opslagsværker Biografier, radiohistoriske værker og bibliografier bruges til baggrund og kontrol af navne, årstal og produktioner.

Private og historiske samlinger Bestandslister, scans og registranter bruges som spor og kontrol. En særlig tak til Ole Kristiansen for en meget omfattende registrant.

Pressemeddelelser og produktionsmateriale Pressemeddelelser og materiale fra producenter og teatre kan belyse premiere, indhold, tilblivelse og krediteringer.

Medvirkendes egne sider Hjemmesider fra forfattere, instruktører, skuespillere, lyddesignere og andre medvirkende bruges som supplerende kilder.

Specialiserede websites og databaser Danske og internationale fag- og opslagssteder bruges, når en konkret produktion, person eller begivenhed kræver det.

Sådan foregår researchen

Arbejdet varierer fra produktion til produktion, men følger som hovedregel denne fremgangsmåde:

Grundregistreringen findes Titel, dato, serie, forfatter, instruktør og medvirkende søges først i DR’s programoversigter, kataloger og referenceværker.

Oplysninger sammenholdes Navne, årstal, roller, antal afsnit og andre detaljer kontrolleres på tværs af flere kilder, hvis det er muligt.

Samtidige omtaler opspores Mediestream og andre aviskilder bruges især til at finde handlingsreferater, anmeldelser og oplysninger, som ikke fremgår af programoversigten.

Lydmaterialet kontrolleres, når det findes En bevaret udsendelse kan afklare krediteringer, roller, afsnitsopdeling og andre detaljer, der er uklare i de skriftlige kilder.

Oplysningerne redigeres til Lyddramatik.dk Materialet samles og formuleres i en ensartet form. Hvor noget ikke kan dokumenteres sikkert, behandles det som en usikker eller sammenstillet oplysning.

Hvordan vægtes kilderne?

Når kilder er uenige, vurderes de ikke nødvendigvis som lige stærke. Som udgangspunkt vægtes kilderne omtrent sådan:

1. Samtidige og originale kilder Programoversigter, selve udsendelsen, originale programtekster og samtidige dokumenter.

2. Institutionelle registreringer Arkiver og bibliotekskataloger med dokumenterede metadata.

3. Referenceværker Bøger, bibliografier og radiohistoriske opslagsværker.

4. Supplerende kilder Specialsites, bestandslister og andre sekundære oplysninger, som bruges som spor og kontrol.

Handlingsreferater og biografiske tekster

Handlingsreferater og korte biografiske tekster på Lyddramatik.dk er redaktionelt formuleret til siden. De er ikke tænkt som gengivelser af avisartikler, programtekster eller andre kilder.

Når der findes en samtidig handlingsbeskrivelse, bruges dens faktuelle oplysninger som researchgrundlag. Teksten på Lyddramatik.dk skrives derefter selvstændigt og kan suppleres med oplysninger fra andre kilder.

Digitale researchværktøjer

Søgemaskiner og AI-baserede værktøjer kan indgå i researchen til at finde mulige kilder, opstille søgespor, sammenholde oplysninger og udarbejde tekstudkast. De betragtes ikke som kilder i sig selv. Faktuelle oplysninger søges så vidt muligt tilbage til den underliggende originale, samtidige eller institutionelle kilde.

Fejl, mangler og usikkerheder

Lyddramatik.dk er et løbende projekt. Særligt ved ældre produktioner kan dokumentationen være mangelfuld, og forskellige kilder kan oplyse forskellige datoer, stavemåder, roller eller krediteringer.

Når nye og bedre kilder dukker op, bliver oplysningerne på siden løbende rettet og udbygget.

En database under løbende opbygning

Ikke alle oplysninger på Lyddramatik.dk bygger på præcis de samme kilder. Kildegrundlaget afhænger af, hvad der er bevaret og tilgængeligt for den enkelte produktion. Målet er derfor ikke at påstå en sikkerhed, som kilderne ikke giver, men at komme så tæt som muligt på en veldokumenteret registrering.

Hvis du ligger inde med supplerende oplysninger, rettelser, programblade, lydoptagelser eller anden relevant dokumentation, er du meget velkommen til at tage kontakt.