“Tal til mig som regnen og lad mig lytte” skildrer et fortabt kærlighedsforhold mellem to mennesker i et lille værelse i New York. Han har været på et langvarigt druktogt, brugt al sin understøttelse og vågner op i en tåge af skyld og selvforagt. Hun har ventet, som hun så ofte før har gjort, mens hendes angst langsomt er vokset. Regnen trommer mod ruden, og deres samtale udspiller sig i en mærkelig blanding af distance og desperation. De taler som fremmede, indhyllet i en høflig, men ulidelig fortvivlelse. Hun drømmer om en ensom tilværelse ved havet, et liv uden smerte og uden de følelser, der binder hende fast. Men inderst inde ved hun, at der ingen flugt er. De er uløseligt bundet til hinanden – fanget i kærlighedens uundgåelige smerte.